fbpx

Online træningsforløb til gravide

DKK 2.999,00 Inkl. moms

 

INFO: Hvis du ønsker 2 forskellige splints, skal du sende en mail til annsofie@ditmaveunivers.dk med besked om, hvilke splints du ønsker, når du har afgivet din ordre

Online træningsforløb til gravide indeholder:

Farve
Farve
Model
Str.
1 × Guidebog og lukket Facebook gruppe
1 × Tupler Technique® Perfect Pushing® Streaming
”Perfect Pushing®” træningsvideo (engelsk)
Varekategorier: ,

Beskrivelse

Dette træningsforløb er til gravide, som enten har rectus diastase eller vil forebygge at få det under graviditeten og er til dig, som selv vil genoptræne med en online træningsvideo. Du får tilsendt en streamingskode med det samme og får tilsendt dine Diastasis Rehab Splints®og guidebog hurtigst muligt.

Der er et særligt Tupler Teknik® Program til gravide, som forbereder dig til fødslen, fordi det enten kan forværre eller skabe en diastase at presse med forkert teknik. Det kan også svække din bækkenbund og forårsage nedsynkning og inkontinens. At presse korrekt er en tillært evne, som kræver stærke mavemuskler. Derfor er det vigtigt at styrke dine mavemuskler med Tupler Teknikken®, mens du er gravid. Du skal desuden lære, hvordan du bruger mavemusklerne, mens du slapper af i bækkenbunden, således at det bliver naturligt for dig at bruge disse teknikker under fødslen. Når mavemusklerne er delte, kan de hverken yde støtte til din ryg eller din voksende livmoder. Dette medfører en risiko for, at livmoderen tipper fremad, og din livmodermund vil hermed pege sidelæns i stedet for nedad. Dette kan øge risikoen for kejsersnit, og det er derfor vigtigt at sørge for at holde diastasen så lille som muligt under graviditet eller helt undgå, at musklerne deler sig.

”Perfect Pushing®” er en træningsvideo til gravide med Julie Tupler.

Videoen er inddelt i 2 dele. I første del gennemgås de 4 trin i Tupler Teknik® programmet. I anden del lærer du, hvordan du skal presse korrekt under fødslen, og du får viden om træning under graviditeten

Da videoen indeholder meget information anbefales det at se den inden, du starter et personligt træningsforløb eller deltager i en workshop.

Guidebogen er en lille manual til de første 18 uger af Tupler Teknik® Programmet, som er nem at have med sig, og som hjælper dig med at holde styr på din træning.

Der medfølger 2 valgfrie splints i træningspakken. Det anbefales først at begynde at bruge splinten i andet trimester. Øvelserne kan allerede påbegyndes i første trimester.

Diastasis Rehab Splint® er et blødt mavebælte, som skal bruges døgnet rundt (må tages af 15 minutter ved bad) som en del af Tupler Teknik®Programmet. At bruge splinten er kun 1 trin i programmet, og det er vigtigt at følge alle 4 trin. Formålet med splinten er at få både mavemuskler og bindevæv placeret i en bedre position, så bindevævet bedre kan hele, og musklerne kan arbejde den rigtige vej, når du laver øvelserne i Tupler Teknik® Programmet. Splinten er ikke et korset og vil ikke svække dine muskler.

Splinten findes i 2 modeller:
Original med et 20 cm bredt rygstykke og 3 arme.
Short Torso med et 15 cm bredt rygstykke og 2 arme. Denne model er velegnet til folk med kort overkrop og børn.

Se her hvordan du tager mål til splinten.

Rygstykket er lavet af neopren, og det er vigtigt, at det passer til størrelsen på din ryg, så det er målene på din ryg, som afgør, hvilken størrelse splint, du skal vælge. Armene er lavet af elastik og fæstner til rygstykket med velcro. Vær opmærksom på, at velcro ikke holder uendeligt, så for at passe godt på din splint, skal du være omhyggelig med at tage den korrekt på, så du ikke skal fæstne og løsne velcroen mange gange.

Hvis armene er for korte, kan du enten strække elastikken eller bruge Diastasis Rehab Splint®Extenders, som er forlængerstykker til armene. Disse forlængere kan også bruges ved graviditet, hvor maven vokser. Hvis armene er for lang, er det vigtigt at afkorte dem ved at tage velcrostykket af og klippe elastikken i den ønskede længde og sy velcrostykket på igen. Dette vil være nødvendigt for de fleste at gøre efterhånden, som dit kropsomfang bliver mindre og elastikken strækker sig.

Se her hvordan du tager original splinten på.

Se her hvordan du tager short torso splinten på.

Splinten skal håndvaskes og hænge tørres. Det anbefales at købe 2, så du hele tiden har en at have på.  Det anbefales at bruge en tætsiddende undertrøje under splinten både for at holde den bedre på plads og for at den ikke skal vaskes så ofte.

Nogle oplever vanskeligheder med at få splinten til at sidde korrekt, da det kan være svært at holde den på plads mellem 2 sæt knogler. Dine hofter i bunden og ribbenene i toppen. Det hjælper at have en tætsiddende undertrøje under splinten og at rejse og sætte sig eller bukke sig frem med flad ryg. Hvis du har en kort overkrop eller brede hofter, kan det være ekstra svært, og Short Torso modellen kan være bedre til dig. Det kan også holde splinten bedre på plads at bruge 2 splints samtidig. Dette er også en god idé, hvis du oplever, at din mave buler meget ud under splinten. Når du bruger 2 splints samtidig, får du også en større del af maven dækket, og det vil sige en større del af muskler og bindevæv bliver holdt i den rette position. Jeg anbefaler oftest at bruge 2 splints samtidig.

Da man kan opleve kvalme og ubehag i begyndelsen med splinten, anbefales det først at bruge den i 2. trimester, da mange er forkvalmede i forvejen i 1. trinester. Du kan godt lave øvelserne i 1. trimester uden splinten.

Vær venligst opmærksom på, at der kan være nogle forholdsregler ved at bruge splinten, hvis du er hjertesyg eller har tyngdefornemmelse/nedsynkning af underliv, blære eller tarm. I tilfælde af ovenstående, så kontakt mig venligst for personlig vejledning inden, du begynder at bruge splinten.