fbpx

Indehaver af Dit MaveUnivers Ann-Sofie Uldall

Ann-Sofie Uldall – mor til 3 skønne børn og sygeplejerske med speciale i graviditet og rectus diastase.

Historien om, hvem jeg er, starter jo selvfølgelig for længe siden, men historien om hvordan jeg er blevet selvstændig sygeplejerske, og hvorfor jeg har valgt at arbejde med behandling af delte mavemuskler, den starter i 2010, da jeg blev mor til Anton.

Da jeg selv blev mor første gang, skete der en masse ting i mig, og jeg vidste hurtigt, at det ikke var jobbet som sygeplejerske på en kardiologisk afdeling, der var ønskejobbet mere. Jeg begyndte at interessere mig for graviditet, fødsel og moderskab. Det føltes som om, at det var vejen frem for mig rent fagligt, men jeg havde ikke fundet den rette sti at gå af endnu. Efter jeg blev mor til Freja i 2012, blev den følelse kun forstærket, og jeg tog en uddannelse til doula, som jeg færdiggjorde i 2014, mens jeg var højgravid med mit tredje barn Ester. Jeg fødte igen, og alt imens jeg var meget travlt optaget af at være mor til 3 mindre børn, ledte jeg videre efter min rette faglige hylde, Jeg ledte efter noget, hvor jeg kunne kombinere min passion for at arbejde med kvinder omkring graviditet/fødsel og en sund kvindekrop gennem hele livet med en hverdag med børnene, hvor de ikke skulle tilbringe det meste af deres liv i institution.

På et tidspunkt begyndte min egen krop at sige fra. Jeg havde travlt med mit liv og med at være mor, og jeg havde på ingen måde tid til en krop, der ikke fungerede 100%, men det gjorde den ikke, og det var jeg nødt til at forholde mig til. Min lænd var efterhånden virkelig belastet, min holdning var elendig, og jeg lignede en, der snart var gravid i femte måned.

 

Det hele skyldtes jo selvfølgelig delte mavemuskler, og da jeg fik øjnene op for, hvad der foregik i min egen krop, så vidste jeg med det samme, at jeg havde fundet min rette hylde nemlig at hjælpe både kvinder og mænd tilbage til deres krop igen efter fx graviditet, fødsel, operationer eller andre hændelser, som kan forårsage en svækket core.

Mit arbejde er forankret i min sygepeljefaglige baggrund, og det er her jeg skiller mig ud, fordi jeg som erfaren sygeplejerske er trænet i at se og arbejde med større sammenhænge og selvfølgelig med omsorg, som kerneværdi. Jeg arbejder sundhedsfagligt holistisk og ser på hele det enkelte menneske og ser både på krop og sind i forbindelse med genoptræningen.